Holdet er for børn i alderen 4-5 år, som har lyst til at fortsætte - eller begynde - til gymnastik sammen med deres mor, far eller en anden voksen.
Her kan både børn og voksne forvente at få sved på panden i den gode familieforms tjeneste, når vi giver den gas i sjove og afvekslende aktiviteter. Vi lægger vægt på at have en legende tilgang, når vi øver grundelementerne fra gymnastikken, og vi skal bl.a. hoppe, danse, løbe, lege, springe, svinge, balancere og rotere samt styrke vores muskler på en masse forskellige måder.
En træning består typisk af et fælles goddag, opvarmning, øvelser, leg samt ture rundt på udfordrende redskabsbaner. Vi slutter hver gang med en fælles aktivitet samt afspænding og farvel. 
Vi deltager selvfølgelig i Ganløse Gymnastiks forårsopvisning lørdag d. 20. marts 2021, så reserver dagen. Opvisningstøjet er inkluderet i kontingentet.
Tidspunkt: Tirsdag kl. 17.20 -18.05 i hallen på Slagslunde Skole