Velkommen til Ganløse Gymnastik
 
Vil du dyrke motion i Ganløse tæt på Stenløse (Egedal Kommune), er vi den lokale gymnastikforening for dig.
Vi har hold for små og store børn, voksne og ældre (rabat til pensionister).
Hos os kan du gå til alt fra børnegymnastik, spring, parkour, rytmisk gymnastik, dans og styrketræning til zumba, yoga, seniorgymnastik og hjernetræning. Vi glæder os til at se dig!
 
 
GANLØSE GYMNASTIK HOLDER PAUSE INDTIL DEN 3. SEPTEMBER 
  
Image result for solImage result for solImage result for sol
 
 
- men vi tjekker vores mail jævnligt, så skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål.
 
Det trykte program bliver husstandsomdelt i Ganløse, Veksø, Søsum, Slagslunde og Buresø i begyndelsen af august.
 
Tilmeldingen åbner den 16. august kl. 19.00. Dog kan du melde dig til SMART training allerede nu pr. mail - det starter 16. august.
 
Holdbeskrivelserne kan ses herover under Holdtilmelding. Gå på opdagelse og find noget spændende, du skal prøve til efteråret!
 
  

Image result for hjerneHjernetræning starter allerede den 16. august - tilmeld dig nu pr. mail! 
 

Ganløse Gymnastik har sagt ja tak til at være med i projektet “Hold Hjernen Frisk”.

”Hold hjernen frisk” er et projekt, hvor det handler om at omsætte forskningsbaseret viden til konkrete aktiviteter, der skal være med til at holde hjernen frisk så længe som muligt. Der udføres effektmålinger således, at deltagerne vil blive testet både før træningen starter op og igen når træningen slutter. Testene vil være i form af såvel elektroniske spørgeskemaer som en fysisk test (European fitness badge).
Målgruppen for effektmålingen er 55-75 år.

Nordea-fonden støtter projektet økonomisk.
DGI bidrager med SMART training og udetræning. Slots- og Kulturstyrelsen bidrager med biblioteks- aktiviteter.
Forskningscentret ”Center for sund aldring” ved Københavns Universitet med hjerneforsker
Ellen Garde varetager undersøgelserne og formidlingen af resultater. Læs mere om projektet på holdhjernenfrisk.dk

De deltagere på holdet, der er i projektets aldersgruppe, tilbydes derfor at være med i projektet. Starttest udføres d. 16. august og sluttest i projektet torsdag d. 15. november. På de 2 datoer erstatter testene den almindelige hjernetræning.

Da holdet starter forud for foreningens online-tilmelding skal tilmelding til holdet for at sikre sig en plads ske på mail til forening@ganlosegymnastik.dk. Efter d. 16. august skal tilmelding med betaling så ske på almindelig online-vis.

Træningen foregår hver torsdag fra kl. 12.30-13.30 på 1. sal i Ganløse Hallen.

15 lektioner i alt.

Første træning: 16. august 2018

Sidste træning: 29. november 2018

Træningen udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og kræver derfor din fulde koncentration.
Øvelserne er ikke fysisk krævende, så det er kun din hjerne, der kommer på hårdt arbejde.
Og dine lattermuskler! Vi griner ad os selv og med hinanden og har det hyggeligt og sjovt. Se mere under Holdtilmelding, hold 56. Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til: forening@ganlosegymnastik.dk 
 
Vælg SMART Training fordi det:

• forbedrer din koncentrationsevne
• gør hjernen hurtigere og mere effektiv
• forbedrer din hukommelse
• styrker din balanceevne og koordination
• gør dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
• styrker din indlæringsevne
• gør dig bedre til at træffe beslutninger
• forbedrer dit samsyn, så du bedre kan styre og time dine bevægelser

Instruktør: Trine Stengade
 
  
 
Tak for en flot forårsopvisning!
 
Der var eventyr over hele linjen, dygtige gymnaster og et veloplagt publikum.
Vi i Ganløse Gymnastik er glade for den store opbakning fra alle sider.
 
I kan se billeder fra dagen her!
Fotograferne er Mai Olsson og Nicky Hauerbach Vetterstein,
hvis billeder også er i Frederiksborg Amts Avis og Lokalavisen Ugenyt
 
  
 
Der ligger også nogle øjebliksbilleder og video fra dagen lige her 
Og endelig kan du se opslag på ganløseby.dk og deres facebookside. 
 
 
 
 
 
 
Hjernetræning kommer på programmet igen i sæson 18/19! 
 
Træningen udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og kræver derfor din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende, så det er kun din hjerne, der kommer på hårdt arbejde. Og dine lattermuskler! Vi griner ad os selv og med hinanden og har det hyggeligt og sjovt. 
 
Vælg SMART Training fordi det:
• forbedrer din koncentrationsevne
• gør hjernen hurtigere og mere effektiv
• forbedrer din hukommelse
• styrker din balanceevne og koordination
• gør dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
• styrker din indlæringsevne
• gør dig bedre til at træffe beslutninger
• forbedrer dit samsyn, så du bedre kan styre og time dine bevægelser

Instruktør: Trine Stengade
 
 
Nye åbningstider i fitnessrummet ved svømmebadet!
 
Vi har modtaget nedenstående fra EIF - Egedal Idrætsfællesskab. Som medlem af Ganløse Gymnastik kan man købe medlemsskab til EIF-fitness og dermed til fitnessrummene både i Ganløse og Smørum, hvor man kan træne frit i åbningstiderne.
 
Desuden skal man købe en lille chip, som man bruger til at åbne indgangsdøren både til rummet og til adgang udefra. Den koster 35 kr. og bliver udleveret af Trine Stengade, når man har betalt for den. Den aktiveres i det øjeblik, man har købt medlemsskab til rummet.
 
Nu kan man med chip og medlemsskab altså træne fra tidlig morgen til sen aften. Tilmeld og køb chip her. God fornøjelse!
 

Åbningstiderne i EIF Fitness Ganløse er ændret og er fra dags dato således:


Åbningstiden er fra kl. 6 om morgenen til kl. 23 om aftenen. Rummet er tilgængeligt for medlemmerne i de blå og lyseblå tider. De lyseblå tider angiver, hvornår rummet er tilgængeligt uden for anlæggets normale åbningstider.

Åbningstider kan som altid ses på egedal-if.halbooking.dk

Som konsekvens af, at der nu er åbnet udenfor bemandingens arbejdstid, er der opsat videoovervågning i rummet. Der er opsat skiltning herom.

Ved benyttelse af fitnessrummet udenfor åbningstid er der KUN adgang til lokalet via bagdøren, og der er ikke mulighed for at benytte omklædningsrummene i resten af anlægget. Vær opmærksom herpå, såfremt rummet benyttes om aftenen før anlæggets øvrige lukketid – efterlad ikke tøj og effekter i omklædningsrummene, da alt aflåses.

I ferier og helligdage, hvor anlægget i øvrigt er lukket, vil der være adgang til lokalet via bagdøren. Husk igen, at der ikke er mulighed for adgang til omklædningsrum og bad.


Med venlig hilsen

Egedal IdrætsFælledsskab

Dan Haugbøll
Trine Stengade





Copyright © 2018 Egedal Idrætsfællesskab - EIF
Mailliste for medlemmer af Smørum og Ganløse Fitness (EIF)

Our mail addresse er:

Egedal Idrætsfællesskab - EIF

Flodvej 62

Smørum 2765

Denmark


Add us to your address book



Email Marketing Powered by MailChimp

  Ganløse Gymnastik - Lyngevej 6 - 3660 Stenløse - 3660 forening@ganlosegymnastik.dk - Tlf: 29408687 en løsning fra Klubmodul